Lidkøb Nørrebro: Ofte stillede spørgsmål og svar

Hvornår kan jeg sætte op, hvis jeg har booket stand på åbningsdagen?

Hvis du har booket stand på åbningsdagen den 15/11, kan du sætte din stand op følgende dage:

– Onsdag den 12/11
– Torsdag den 13/11
– Fredag den 14/11

Du modtager en mail fra os inden længe med mere præcise tidspunkter, hvis du har booket en stand den 15/11.

Hvilke standtyper kan man booke?

På Lidkøb Nørrebro kan du booke tøjstande, herrestande og boligstande. Butikken vil bestå af to etager, hvor stueetagen udelukkende har tøjstande og hvor første etagen bliver herre- og boligafdeling.

OBS: Lige nu har vi kun frigivet tøjstande, da vi endnu ikke ved hvornår førsteetagen med herre- og boligstande vil stå klar. Vi annoncerer det på sociale medier og i vores nyhedsbrev, så snart vi åbner op for booking af herre- og boligstande

Hvad er forskellen på en tøjstand og en herrestand?

På en tøjstand må du sælge kvindetøj eller et mix af kvinde og herretøj. På en herrestand, som ligger i herreafdelingen, må du udelukkende sælge herretøj.

Hvad bliver prisen for standleje?

Priserne for standleje på Lidkøb Nørrebro bliver:

Tøjstand 300 kr. pr. uge. 
Herrestand 300 kr. pr. uge
Boligstand 250 kr. pr. uge.

Måske du bemærker, at priserne på standleje på Lidkøb Nørrebro er højere end på Østerbro. Det skyldes, at vi kommer til at holde længere åbent alle dage på Nørrebro, nemlig fra 10-19.

Hvad er åbningstiderne?

På Lidkøb Nørrebro kommer vi til at holde åbent alle dage fra kl 10-19. Som standlejer kan du komme fra kl 9 og sætte stand op alle dage.

Åbningstiderne på Lidkøb Østerbro forbliver uændret.

Kan jeg flytte min ordre og mine varer mellem butikkerne på Østerbro og Nørrebro?

Nej du kan ikke flytte ordrer og varer mellem de to butikker. Hvis du ønsker at din booking skal være i en anden butik, end den du har booket i, kan vi annullere din ordre, hvorefter du selv kan lave en nye booking, i den butik du ønsker. For at få din ordre annulleret skal du kontakte os på telefon 71 74 72 76  eller mail Norrebro@lidkob.dk.

Kan jeg bruge mit kundekort på tværs af Lidkøb Østerbro og Lidkøb Nørrebro?

Nej. Du kan ikke købe fra konto på tværs af butikkerne. Hvis du eksempelvis har et tilgodehavende stående for dit salg på Lidkøb Østerbro, kan du ikke bruge dette tilgodehavende til at købe bookinger eller varer på Nørrebro.

Kan jeg betale med gavekort på tværs af Lidkøb Østerbro og Lidkøb Nørrebro?

Desværre kan du ikke bruge gavekort på tværs af butikkerne. Hvis du har købt et gavekort til Lidkøb på Nørrebro kan gavekortet udelukkende bruges til den butik det er udstedt til..

Skal jeg oprette et nyt login, hvis jeg allerede har et til Lidkøb Østerbro?

Hvis du har eller har haft stand på Lidkøb Østerbro, skal du ikke oprette et nyt login til Lidkøb Nørrebro. Det er det samme login du skal bruge i begge forretninger.

Hvis du er helt ny kunde og aldrig har haft stand hos os, skal du oprette dig med et login.