Spørgsmål og svar

Hvornår kan jeg stille op på min stand og hvornår skal jeg tage ned?

Du kan stille op på standen fra kl. 9:00 den dag, din booking starter. Du skal have fjernet dine varer en time inden lukketid på lejeperiodens sidste dag.

Hvordan fungerer prismærkning?

 hverkNår du har booket din stand, kan du logge ind (eller oprette dig, hvis du er ny kunde) på Mit Lidkøb.
Her registrerer du alle dine varer med en god beskrivelse og en tilhørende pris.
Når lejeperioden starter, henvender du dig i kassen og vi viser dig, hvordan du printer labels.
Herefter kan du gøre din stand salgsklar 🙂

Husk at lave en grundig beskrivelse til ALLE dine varer:

  • Skriv mærke, farve, kendetegn og størrelse.
  • Eksempel: Molo T-shirt, grøn med biler, str. 2 år

En god beskrivelse på alle varer (i høj grad også de billige), giver en bedre sikring mod ombytning af mærker, og gør det lettere for os at identificere varerne, hvis mærket falder af. Du kan også lettere se, hvad der bliver solgt, når du har en god beskrivelse.

Flere råd til indskrivning:

  • Skriv prisen i hele tal.
  • Vær realistisk når du prissætter dine varer. Sælg dine varer til priser du selv ville betale i en genbrugsbutik.
  • Start med at oprette et overskueligt antal varer – du kan fylde nye varer på din reol gratis i hele leje perioden.
  • Systemet gemmer automatisk, når du har trykket ”tilføj vare”.
  • Bemærk, at man kan ikke slette eller redigere en vare, når den først er oprettet. Har du lavet en fejl, skal du bare skrive varen ind på ny.

 

Skal jeg tage mine egne bøjler med?

Nej, det behøver du ikke 🙂
Vi har fire forskellige typer bøjler, der dækker alle behov.

Hvad er inkluderet i standlejen?

Udover at kunne sælge fra standen i den angivne uge, er der en række ting inkluderet i lejen:

  • Vi stiller bøjler, tekstilpistol og alarmer til rådighed når du skal gøre din stand salgsklar.
  • Du kan printe et ubegrænset antal prismærker under hele din lejeperiode.
  • Dine kunder har mulighed for at prøve tøj og accessories på i vores 6 prøverum.
  • Vi stiller dine varer pænt på plads på din stand, hvis de bliver prøvet i prøverummene.
  • Du kan følge med i dit salg, time for time, på Mit Lidkøb.
  • Vi gemmer dine varer i 14 dage, hvis de bliver afleveret til Lost & Found uden prismærke, eller hvis vi finder dem efter, at din stand er udløbet.
  • Vi sender dig en besked, hvis vi finder varer fra dig, der koster over 50 kr., efter at din stand er udløbet.

Hvad skal du selv sørge for?

  • Sørg for at markere dine varer ordentligt. Skyd mærker i tøj med en tekstikpistol, så at det ikke falder af. Gør det samme med børnetøj og tøjdyr. Har du sko eller todelte sæt, skal der et prismærke på hver ting, i tilfælde af, at de bliver adskilt. 
  • Du har selv ansvar for, at din stand ser pæn ud i lejeperioden. Vi anbefaler, at du kommer med et par dages mellemrum for at rydde op, men hvis du ikke har mulighed for det, kan vi gøre det for dig mod betaling. 
    Vi rydder op på din stand 1x om dagen i 7 dage for 100 kr., og du skal bare ringe til os for at bestille det.
  • Alle varer sælges på eget ansvar. Vi har en hittegodsafdeling (Lost & Found), hvor vi gemmer i ting i 14 dage. Sørg for at kigge regelmæssigt forbi Lost & Found, hvis du mangler en vare, for den kan dukke op når som helst.
Jeg kan ikke logge ind, hvad gør jeg?
  1. Gå ind på Mit Lidkøb
  2. Tryk ”opret dig”
  3. Skriv herefter din din e-mail ( det skal være den samme som ved booking)
  4. Vælg et password.

Glemmer man at trykke “opret dig” kan man ikke oprettes. Hvis ovenstående ikke virker, kontakt os da og vi vil hjælpe.

Hvad hvis jeg fortryder min booking?
Hvis du fortryder din booking 14 dage og mere fra din lejestart, betaler vi straks pengene tilbage.
Hvis du booker inden for 14 dage fra lejestart fraskriver du dig din ret til at fortryde.
Har du problemer med tidspunktet for din booking bedes du ringe til os.
Hvilke kort tager I?
Ved vores online booking modtager vi Visa/Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard og Maestro
Kan jeg bestille flere stande?

Det kan du tro, du kan! Hvis du skal booke flere forskellige standtyper, tilføjer du blot disse inden, du registrerer dig videre.

Hvornår betaler jeg for standen?
Ved reservation betaler du for din stand. Vi anbefaler mindst to ugers varighed. Ved eventuel forlængelse kan du blive nødt til at skifte reol og derved også skulle påsætte nye prismærker.
Må jeg kun have børneting på min børnestand?

Det gavner dit salg, at køberne får et godt overblik, når de handler. Derfor henstiller vi til, at børnestande alene har børnerelaterede varer.

Det samme gælder for de øvrige standtyper. Vælg en herrestand, hvis du vil sælge herretøj, og en tøjstand, hvis du vil sælge dametøj. Boligstandene egner sig godt til både accessories og boligting, men ikke til tøj. 

 

Hvornår modtager jeg mine penge?
Vi udbetaler al salg to gange om måneden. Salg der er foretaget fra d. 1-15. i måneden bliver udbetalt d. 30. i samme måned, mens salg fra den 16. til slut måneden vil blive udbetalt d. 15. i den efterfølgende måned.